28-12-2007

Almindelige
salgs- og leveringsbetingelser.
Nedenstående almindelige salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle
leverancer fra www.hvidevarerdele.dk,
Kong Knuds Vej 5, 9600 Aars( herefter betegnet sælger), såfremt der ikke er
andre skriftlige aftaler mellem køber og sælger, der uomtvisteligt har til
hensigt at fravige disse bestemmelser.
1.
Leverancens omfang
På nærværende betingelser erhverver/køber de(n) varer, som er vist her på Internet
siden under adressen http://www.hvidevarerdele.dk.
2.
Dokumentation og vejledning
Med leverancen kan følge produktbeskrivelser og brugervejledninger i det omfang
dette måtte være i hænde. Måtte køber herudover ønske yderligere rådgivning
fra sælgers side er denne udelukkende af vejledende art, og sælger kan ikke
gøres ansvarlig herfor. Sælger indestår for, at nye varer opfylder kravene
til CE-mærkning. Ønsker køber ændringer i varerne, som kræver ny CE-mærkning,
er dette købers ansvar.
3.
Leveringstidspunkt og transport
Med mindre andet er aftalt anses levering for sket, når varerne er udleveret
fra sælgers lager (ab lager), og sælger påtager sig ikke noget ansvar for
transport. Forsendelsen af varer sker med Post Danmark eller selvstændig fragtfører,
og sælger har ret til på købers vegne og for dennes regning, at indgå de nødvendige
transportaftaler på en måde, som sælger måtte finde mest hensigtsmæssig.
Eventuelt oplyst leveringstidspunkt er vejledende og kan således fraviges. Køber
er dog berettiget til at hæve aftalen - efter forinden skriftligt at have givet
sælger et rimeligt varsel - om levering af de(n) pågældende varer, hvis det
aftalte leveringstidspunkt overskrides med mere end 30 arbejdsdage, dersom dette
kan tilregnes sælger eller forhold under dennes kontrol.
4.
Risikoen for varerne
Risikoen for varer overgår til køber på leveringstidspunktet.
5.
Reklamationspligt
Hvis leverancen ikke er i overensstemmelse med den medfølgende faktura, skal køber
reklamere inden 8 dage. I modsat fald fortabes retten hertil.
For at påberåbe, at varer lider af fejl eller mangler, skal køber anmelde
fejlen eller manglen til sælger straks efter, fejlen er opdaget. Køber skal
angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Sælger
har kun ansvaret for fejl på nye varer, som påpeges inden to år fra
leveringstidspunktet. Brugte varer er uden garanti, medmindre andet er aftalt.
6.
Sælgers mangelansvar
Sælger er - dersom det leverede ikke lever op til det aftalte og under forudsætning
af at ovenstående er opfyldt - efter eget valg berettiget og forpligtet til
indenfor rimelig tid, at foretage omlevering mod tilbagelevering af den
mangelfulde del eller afhjælpe manglen eller give køber et forholdsmæssigt
afslag, hvorved manglen må anses for at være endeligt afhjulpet.
Har køber anmeldt en mangel, og viser det sig, at der ikke foreligger en sådan
eller er denne ikke omfattet af Sælgers ansvar, skal køber godtgøre de
udgifter, Sælger måtte have haft i den sammenhæng.
Køber er alene berettiget til at hæve aftalen om køb af de(n) pågældende
varer, hvis sælger ikke har afhjulpet fejlen eller foretaget omlevering eller
tilbudt køber et rimeligt forholdsmæssigt afslag, når sælger har modtaget
skriftlige meddelelse herom og minimum 30 arbejdsdage er forløbet.
Såfremt køber ophæver aftalen som følge af forsinkelse eller væsentlige
mangler ved det leverede, er denne berettiget til at kræve sit tab erstattet
efter dansk rets almindelige regler, jf. dog pkt. 7.
7.
Ansvarsbegrænsning
Sælgers ansvar omfatter ikke, (a) fejl opstået som følge af købers
anvendelse af varerne i sammenhæng med andet tilbehør som direkte eller
indirekte påvirker produkternes funktion, (b) fejl opstået som følge af ændringer
eller indgreb i varerne, som ikke er sket i overensstemmelse med Sælgers instruktioner, (c) fejl opstået som følge af købers anvendelse af varerne på
en anden måde end foreskrevet i den udleverede dokumentation eller (d) normal
driftsvedligeholdelse såsom justering, normal slitage eller hvis anskaffelse af
brugstilbehør kræves.
Sælger hæfter ikke for manglende opfyldelse af sine forpligtelser som følge
af omstændigheder, som ligger uden for sælgers kontrol, hvorved menes
ethvert forhold, hvis opstående eller eksistens ikke kan karakteriseres som værende
forårsaget af fejl eller forsømmelser fra sælgers side, eksempelvis, men
ikke begrænset hertil, strejke, blokade, lockout, forsinkelse eller mangelfulde
leverancer fra underleverandører, brand, naturforhold, lovændringer og som er
egnet til at forsinke eller hindre leveringen af det bestilte.
Sælger er, med mindre der foreligger grov uagtsomhed, i intet tilfælde
ansvarlig for driftstab, tabt avance eller andet indirekte tab eller følgeskader
opstået som følge af mangler ved det leverede.
8.
Produktansvar
Sælger er ansvarlig for produktansvar i henhold til den til enhver tid gældende
lovgivning herom, men påtager sig ikke ansvar i videre omfang, end hvad der følger
af loven. Ethvert ulovbestemt produktansvar udviklet i henhold til dansk
retspraksis om erstatning er således udtrykkeligt fraskrevet.
9.
Pris og betaling
Varer kan bestilles pr. Forudbetaling. Alle priser på
web-adressen http://www.hvidevarerdele.dk er inklusiv moms og
leveringsomkostninger, medmindre andet er
angivet.
10. Fortrydelsesret
Er køber forbruger, kan denne i overensstemmelse med lov om visse
forbrugeraftaler fortryde aftalen. Dette forudsætter, at køber underretter sælger
herom senest 14 dage efter den dag, hvor køber har fået det bestilte i hænde,
og at køber returnerer det modtagne til sælger i væsentlig samme stand, hvori
det var, da han fik det i hænde og at varen ikke er taget i brug. Omkostninger
ved returnering påhviler køber.